Accept

Når vi står med et knust hjerte føles det som vores verden falder fra hinanden...at vi falder fra hinanden. At blive forladt eller føle sig forladt, kan gøre så absurd ondt at vi let mister orienteringen og uden at vi ved det, ofte er følelsen at vi også mister os selv. Vi forfalder til at tænke os ind i en følelse af værdiløshed, utilstrækkelighed og forlader os på vores storhed og vores sandhed og hvem vi dybest set også er. Vi ønsker nogen kan forløse vores følelser, når vores fokus er på smerten og vores tanker spinder historier. Herfra ser vi ikke den virkelige virkelighed, herfra må vi må vi hæve os. Det første skridt ud af din sorg, er accept...vi kan ikke bearbejde sorg på modstand. Vi må acceptere bruddet er sket, årsagen og måden bruddet er sket på. Ligeledes vores egen andel i bruddet og alle de følelser der følger med. Først når vi accepterer det er den situation vi står i, kan vi tage de første skridt mod at heale vores hjerter. At bearbejde et brud, kan være noget af en crazy størrelse. Vi har brug for nogen vi kan hente følelsesmæssig støtte fra, nogen der kan være med os når vi er allermest kede af det. Nogen at gå vejen med, nogen der kan overbevise os om, vi godt kan holde sammen på os selv, når vi tror vi er ved at miste taget. Nogen som holder os oppe på vores værdighed, når vi forfalder til at tænke os selv ned under guldbrædderne. Nogen der har en u-dømmende tilgang til vores situation og som ikke ved bedre end det, vores eget hjerte fortæller os. Vores hjerter taler altid sandt, det er klogt det hjerte! Det har mærket, vurderet, revideret, boblet over af lykke og det har hentet os hjem når tvivlen har haft tag i os .Vi må være i kontakt med vores hjerter for at mærke hvad der er vores sandhed. Vi har før stået i situationer som krævede enorme ressourcer af mod, energi og tro på vi var i stand til at forvalte situationen. Det har vi med os, det er vores livserfaring, vores visdom. Det er herfra vi rejser os, hver gang. Det kan måske være svært i situationen at have det "storsind" at lade den der har forladt os, gå med deres værdighed i behold fordi vi føler os sårede. De er ikke gået fordi deres intention var at såre os, de er gået fordi de ellers havde forladt dem selv ved at blive. De har "bare" lyttet til deres hjerte. Vi må ikke forfalde os til at invitere had eller nag ind. Vi faldt for det menneske fra et værdigt sted, så giv dem den værdighed tilbage og giv slip!

Det er ikke kun ved sorg, accept er vejen frem til at give slip. Det kan også være i situationer hvor vi mærker vores mening ikke har en berettigelse, selvom vi selv vægter den vigtigt. Det kan også være, når vi mærker modstand fra andre. Den eneste måde at flytte sig fra situationen, er ved at acceptere du ikke har en "saying" i forhold til det der nu skal ske eller det endelige resultatet. Du kan kun acceptere og gøre det der er det bedste for udfaldet. Du giver ikke tab på noget, du beholder bare din egen integritet.

TRILLE IRN