Alt hvad vi siger, tænker og giver videre til andre og til verden, har vi 100% ansvar for.

Alt, absolut alt hvad vi siger, tænker og giver videre til andre og til verden, har vi 100% selv ansvaret for!

Det er afsenderen af budskabet der har ansvaret for at sende budskabet afsted uden støjsignaler. Det er modtageren der er ansvarlig for at "tage imod" budskabet. Hvordan det forvaltes og hvad vi får det til at betyde. Meget af det andre mennesker gør og siger, tillæger vi en betydning, som så bliver vores sandhed. Det er med meget stor sandsynelighed slet ikke den rigtige sandhed. Når vi modtager kritik, eller der bliver sået tvivl omkring vores handlinger eller person, så tillægger vi det en masse "støj". Støjen udspringer fra de følelser der bliver aktiveret af det vi får tvivlen eller kritikken til at betyde om os. Vi filtrerer gennem vores følelser, og det gør os lydhøre over for hvad der i virkeligheden bliver sagt. Hvis nogen sender noget afsted, der giver os en følelse af noget er galt, er det vores egen opgave at undersøge rigtigheden af vores opfattelse. Bliver vi ramt på det, der bliver sendt afsted, forpligter vi os selv til at undersøge om det var det, der var hensigten fra afsenderen. Gør vi ikke det, begynder vi at antage der er noget galt. Vi tillægger hændelsen vores egen historie fordi vi gerne vil forstå situationen eller prøver at regne ud hvad der er galt. Hvis vi bevidst har såret et andet menneske, må vi tage ansvaret og tage ejerskab for vores handling. Vi må efterfølgende gøre det der skal til for at relationen kan forblive intakt. En god ide er at spørge hvad der skal til for at vi kan blive "gode sammen" igen og herefter gøre os umage med at opfylde det ønske. Det kan godt være vi tænker det er lidt fjollet, men modparten føler sig faktisk både set og hørt hvis vi er villige til at vise, vores ord eller handling ikke var særlig hensigtsmæssig. Har vi ubevidst såret et andet menneske, må vi lytte til deres betragtning af situationen. Kan vi se vi har en andel i det, må vi tage det til eftertragtning. Hvis ikke vi har det, er det bedst vi frasiger os den "overlevering" . Ellers fratager vi vedkommendes evne til at tage ansvaret for deres egen historie og dermed muligheden for at gøre op med den metode. Vi har alle en etikette, en værdi, en overbevisning, et ønske, eller andet der er nemt at blive ramt på. Derfor er det godt at have med sig, at når nogen gør noget, så gør de det ikke nødvendigvis for at såre os. De gør det fordi det giver mening for dem i situationen. Hvis vi hele tiden skal være tunet ind på, om vi ubevidst sårer andre mennesker, så ender det med at vores handlinger ikke længere udspringer naturligt. Vi må dog prøve at bestræbe os på, at efterlade os selv og vores medmennesker med værdigheden i behold. Vi må holde “emnet“ hævet over alt andet, og holde os for gode til at blive personlige.

TRILLE IRN