Negative tanker
- Trille Irn
- May 26, 2021
- 2 min read
Updated: Feb 21, 2022
Negative tanker skaber negative følelser, som så igen skaber negative handlinger. I mit skriv om " Vores tanker er ikke uskyldige" har jeg beskrevet hvad vores tanker gør ved vores krop og mindset. Når vi overvældes af de negative tanker, og det gør vi indimellem, så prøv at undersøg hvad de tanker er gjort af og hvad det negative spin handler om. Tanken i sig selv er ikke " farlig", det er den først når den manifesterer sig til en følelse, fordi vi enten handler på følelsen eller den bliver en overbevisning vi lever ud fra. Men når den negative tanke tager over eller bliver ved med at vende tilbage, så betragt det som en budbringer, den kommer med noget. Hvis tanken er en tanke der taler dig ned, så kig på hvad der er tankens "keyword". Hvis dine tanker kredser sig om en situation, så kig på om du er i gang med at vedhæfte
"en historie" på situationen, og derfor ikke har den virkelige version med. Uanset hvad de negative tanker handler om, er der altid en sandhed bag. Den er sikkert bare tænkt med et modsat fortegn, så prøv at være helt ærlig over for dig selv. Når det er tydeligt hvad du siger til dig selv, eller hvad tankerne kredser sig om, så mærk efter om der er noget der er ikke er indfriet. Er der en længsel, et behov, et ønske om noget...eller noget helt fjerde ? Det er nemlig meget ofte det, der er arnestedet til de negative tanker. Når du finder ud af hvad sandheden er, kan du gå direkte til årsagen og indfri det der er behov for. Du kommer ud af det negative tankeloop og giver plads til noget nyt og bedre.
TRILLE IRN
Comments