Tilgiv og let go
- Trille Irn
- May 26, 2021
- 2 min read
Updated: Feb 21, 2022
Ved at holde fast, ender du med at lægge benspænd for dig selv. Når vi tilgiver, frigør vi den negative følelse, som vi fastholder i vores hjerter. -Vi opløser den fortælling om os selv eller et andet menneske, som vi har tillagt hændelsen. -Vi giver plads til noget bedre, noget der nærer og ikke tærer. -Vi giver os selv fred i sindet og ro i sjælen. Vi må slippe fokus på det der dræner os og rette opmærksomheden mod os selv. Det skal vi, fordi det er i mødet med os selv, når vi er “hjemme” hos os selv, at vi kan konsultere vores hjerte og forstå meningen med at tilgive. I arbejdet med at tilgive, er det nødvendigt vi tør kigge på hvad vi “holder fast” i og hvad konsekvensen er lige nu og på sigt.
Vi skal huske at det største problem er vi tror på!
At det vi giver næring vokser! Det er ligeså nødvendigt at erkende, at når vi har modstand, så er det svært at tilgive og flytte os fra det fastlåste til det frigørende, og erstatte de tærende følelser med nye opbyggende følelser. Er det os selv, vi har brug for at tilgive, så skal vi vide vi gjorde hvad vi kunne med de ressourcer eller overbevisninger vi stod med i situationen. Efterfølgende er vi så blevet klogere og den nye indsigt, ansporer os til at gøre noget bedre. Hvis ikke det er os selv vi har brug for at tilgive, men et andet menneske, skal vi kigge på følgende. Hvad er vi overbevist om ? Hvad tror vi om det menneske vi har brug for at tilgive ? Hvad tror vi om os selv i den relation? Hvem vi er når vi er, lige der, hvor vi er allermest sårede ? Hvorfor har vi så svært ved give slip ? Det er samtidig en rigtig god ide ikke at forvente noget forinden, en undskyldning fra nogen eksempelvis, på den måde er det os selv, der har kontrol over hvornår vi er klar og hvornår vi vil starte processen. Vi må forstå at hændelsen og ord der er blevet sagt, tilhører afsenderen. I hvert tilfælde indtil vi vælger at tage imod, så er det også vores. Dernæst, er det er god hjælp at huske på, at hændelsen ikke er vores ansvar, men ansvaret for at tilgive og give slip, er vores alene. I al tilgivelses-arbejde er det vigtigt vi har tålmodighed og er nænsomme mod os selv. Vi vil have ups and downs i processen. Nogle ting skal vi tumle lidt længere med end andre, og til noget tilgivelses-arbejde er det en god ide at få støtte. Vid, at når vi oplever et skift i vores opfattelse af situationen og accepterer det skete, er vi allerede rigtig langt i processen, og tæt på at slippe det der fastholder os. Det er vigtig vi forstår, at fordi vi accepterer hændelsen, er det ikke det samme som at vi er enige, det er blot en accept at det er sket. Vi kan sagtens være uenige eller føle os sårede, men når vi accepterer giver vi os et nyt udgangspunkt til at slutte fred.
TRILLE IRN
Comentarios